Bryg

”Der er mange muligheder for at smage godt øl, der er produceret i Danmark, men vi synes mange bryggerier laver øl uden ’kant’. Og det er egentlig ikke så svært at brygge godt øl: der skal bare masser af gode råvarer i”. Og det er den slags øl, man kan forvente at få fra Ølmejeriet. Øl der giver mening, som f.eks. en let frokostøl med masser af smag og krop, der sagtens kan drikkes midt på dagen, eller det meget humlede øl uden den normal meget stærke bittersmag. Men også øl med frugtnoter, der sikkert vil kunne nå et bredere publikum.

Den årlige produktion er berammet til 3700 liter øl. Øllet tappes på KeyKeg og flasker.

Øl fra Ølmejeriet bygger på passion for den gode smag, hvor der ikke er gået på kompromis med de gode råvarer.
I vores sortiment vil vi have nogle faste bryg og enkelte FAD der skifter alt efter sæsonen. 

 

FAD 1 - Frokostøl 

Vi har lavet en øl med lav alkoholstyrke, der samtidig giver den humleelskende øldrikker fuld valuta for pengene.
Øllen har en fin sødme og er ikke særlig bitter, da den hovedsagelig er tørhumlet, hvilket netop ikke giver bitterhed til øllet.
FAD 1 er aromatisk og giver en frisk smag, den slukker tørst og er den perfekte ledsager til ethvert frokostbord.

Cl.: 50 Vol.: 2,5 % Genstand: 0,83  IBU: 42   EBC: 15

Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Pale, Caramel/Crystal), havremalt. Humle (Mosaic, Citra). Tørhumle (Mosaic, Citra). Sukker. Gær (Empire Ale Yeast).


 

FAD 2- Hindbær Ale

Denne øl er sol og sommer og velvære i væskeform.
Duften af hindbær, en let frugtsyre og mild sødme i smagen samt en diskret rosa skumkrone gør denne øl til den perfekte aperitif - en øl der bør nydes året rundt.
FAD 2 er i ordets bedste betydning en specialøl, fordi den er helt sin egen og svær at få fat i.


Cl.: 50   Vol.: 6,9 %   Genstand: 2,3  IBU: 14   EBC: 15

Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Palemalt), hvedemalt, havremalt. Humle (Citra). Råfrugt (Hindbær, hibiscus, sød appelsinskal & koriander). Sukker. Gær (Bavarian Wheat Yeast).



 

FAD 3 - Brown Ale

Et rigtig traditionel engelsk øltype. Vi har brugt 5 forskellige malttyper, og man opdager hurtig karamelmaltens
kraftige maltsmag, som også giver øllen den dejlige farve nærmest som mørkt rav og det helt specielle aromaudtryk.
Karamelmalten giver samtidig også en let sødme til øllen, som ikke er særlig bitter. FAD 3 egner sig fortrinlig til at
drikke alene, men er også god som ledsager til kraftige retter.

Cl.: 50  Vol.: 6,9 %   Genstand: 2,3    IBU: 23   EBC: 37

Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Pale, Caramel/Crystal, Abbey, chokolade), havremalt. Humle (East Kent Golding, Mosaic). Sukker. Gær (US West Coast Yeast).


 

FAD 4 - American IPA

Denne Ale er inspireret af øl fra Guds eget land. Vores American IPA er fint smagsafstemt i sit malt- og humleforhold.
Kroppen er fyldig med bløde frugtnoter af mango, papaya, passionsfrugt, fersken, abrikos, melon samt citrus. Prøv at servere FAD 4 for dine gæster til smørstegt eller friteret fisk. FAD 4, American India Pale Ale, renser munden med sin
afrundede humlebitterhed og skaber balance i smagsoplevelsen af fiskens fedme.


Cl.: 50  Vol.: 6,8 %  Genstand: 2,3  IBU: 114   EBC: 11

Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Pale). Humle (Centennial, Citra). Tørhumle (Citra). Sukker. Gær (American Ale Yeast).



 

FAD 5 - American Amber Ale

American Amber Ale er en øltype, som vi synes er overset i Danmark, og det vil vi gerne lave om på! Vi har taget det
bedste fra den amerikanske Pale Ale og kombineret det med en klassiske Brown Ale - således FAD 5!
Prøv FAD 5 til ”mormor mad”: flæskesteg, oksegrydesteg o.l. – den passer fantastisk til det traditionelle danske køkken.


Cl.: 50  Vol.: 6,1 %  Genstand: 2,03  IBU: 33  EBC: 28

Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Pale, Caramunich, Caramel/Crystal), hvedemalt. Humle (East Kent Golding, Citra, Mosaic). Tørhumle (Citra, Mosaic). Sukker. Gær (US West Coast Yeast).


 

FAD 6 - Kardemomme Ale

FAD 6, Kardemomme Ale er en kraftfuld aromatisk krydret øl, uden sidestykke. Inspiration til denne øl er fra fru
Bloch-Larsen’s fødselsdagsboller, og ka’ man putte det i øl? Svaret er ja – og så bliver man helt varm og filosofisk.
Kardemomme er et vigtigt krydderi i det indiske køkken, og derfor er FAD 6 helt perfekt til indisk mad.

Cl.: 50  Vol.: 6,9 %  Genstand: 2,3  IBU: 16  EBC: 50


Ingredienser:
Vand. Bygmalt (Pale, Abbey, Caramel/Crystal, Chocolate), hvedemalt. Humle (East Kent Golding, Cascade). Råfrugt (Koriander, appelsinskal (sød) kardemomme) . Sukker. Gær (Belgian Abbey Yeast).


 

FAD 7 - Porter Stout

En rigtig traditionel øltype. Vi har brugt 5 forskellige malttyper til denne øl, bl.a. meget ristede malte. Det giver øllen den meget mørke lød nærmest som ibenholt. Smagen tager også præg af maltene. Man kan smage både chokolade og kaffe.  Maltene, den tilsatte kaffe og laktose giver samtidig en let sødme til øllen. FAD 7 er ikke særlig bitter, og egner sig fortrinlig til at drikke alene eller til en god dessert.

Cl.: 50  Vol.: 6,2 %   Genstand: 2,07   IBU: 22   EBC: 60

Ingredienser:

Vand. Bygmalt (Pale, røgmalt, chokolademalt, Black Barley), Havremalt. Laktose. Kaffe. Humle (Cascade, Centennial). Sukker. Gær (American Ale Yeast).


 

 

FAD 8 - Årstidsale

Bryggerens legeplads. Øl stilarten skifter efter højtider og årstider.