Burgerboller

Burgerboller

12 stk

  • 2 ½ dl mælk

  • 10 g gær

  • 600 g hvedemel

  • 150 g mæske

  • 1 æg

  • 1 tsk salt

  • 2 tsk sukker

  • 75 g smør eller margarine

  • æg og mælk til pensling

  • sesamfrø


Lun mælken i en gryde eller mikroovn, og kom det i en skål med mæske, salt sukker, æg, smør i små tern. Rør blandingen godt sammen, før gæren smuldres i og røres ud. Tilsæt melet lidt efter lidt, du kan roligt starte med ½. Rør dejen godt sammen, dejen skal æltes længe for at få de mest luftige boller, så er du den heldige ejer af en røremaskine er det nu du skal bruge den, ellers kan du ælte den i hånden. Du skal regne med at dejen “sluger” 150 g mel mens du ælter. Ælt dejen i 5-10 min.

Form 12 boller af dejen, en god størrelse på burgerboller er 95 g. Det virker måske skørt at veje bollerne af, men det giver det flotteste resultat. Kom bollerne over på en bageplade beklædt med bagepapir, med et godt mellemrum. Rør ægget ud og bland det med ca. 1:1 med mælk. Pensl bollerne og drys med sesamfrø. Stil en bradepande over bagepladen, og lad bollerne hæve lunt i 2 ½ time.

Varm ovnen op til 225C og bag bollerne i 15-20 min.


Tip; Har du ikke tid til at lade bollerne hæve så længe kan du bruge 20-25 g gær i stedet, så skal bollerne hæve i ca. 1 time.